Smerter mellem skulderbladene er et hyppigt sted i ryggen at opleve smerter. Smerterne opleves ofte som om noget har sat sig fast eller sidder og spænder hvor andre oplever smerter som at have fået stykket en kniv ind i ryggen.
Det er desuden ikke ualmindeligt at få smerter ved vejrtrækning, som både kan opstå ved almindelig- og dyb vejrtrækning eller når man bliver forpustet. Det kan føles som en meget ubehagelig, ængstelig følelse når åndedrættet påvirkes. Dette forsvinder typisk efter behandling.
Smerterne kan til tider også trække om eller mærkes på forsiden af brystkassen, eller give følelsen af trykken for brystet.
Stabilitetstræning af ryg og bækken samt core træning har god effekt på rygsmerter. Denne slags træning aktiverer de små lednære rygmuskler der holder leddene på plads. Core træning holder ligeledes tarme og bækkenoraganer på plads og virker fremmende for blodsystemet i og omkring organerne.
Smerter i brystryggen og brystkassen kan også stamme fra strukturer andre steder, f.eks. fra den nederste del af nakken, men også fra de indre organer. Er der tale om smerter fra de indre organer, f.eks. hjertet er det vigtigt at finde årsagen til smerterne hurtigst muligt, og videresende til egen læge.
Telefon:
Mail:
SilkeborgMassage.dk 2021 - Alle rettigheder forbeholdes