Ryg

Smerter i ryggen

De fleste oplever rygsmerter i løbet af deres liv, dog i forskellig grad

Langt de fleste rygproblemer kan behandles. Behandlingen alene er dog ikke altid nok til at generne forsvinder, det er derfor vigtigt at finde årsagen til problemet. Rigtig mange rygproblemer opstår pga. forkert kropsholdning. 

Rygsøjlen er opbygget af 24 ryghvirvler: 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler plus korsbenet. Mellem hver ryghvirvel findes en discus, hvis formål er at fungere som stødabsorbering samt at sørge for afstand mellem de enkelte hvirvler og give dem mulighed for at bevæge sig frit i forhold til hinanden. På alle sider af ryghvirvlen løber der ledbånd der forbinder de enkelte ryghvirvler og fungerer som det der kaldes passive stabilisatorer. De sørger altså for at hvirvlerne ikke forskubber sig ud over det normale. I hver ryghvirvel findes der på bagsiden et hul der sammen danner en kanal hvor rygmarven løber gennem. Mellem hver ryghvirvel løber en nerve ud fra rygmarven (Nerverod) der løber videre ud og forsyner bl.a. muskler og led. Langs rygsøjlen løber en stor gruppe af muskler, som sidder fast på forskellige hvirvler som har en stor rolle i den fine styring af hver enkelt hvirvel. 

Skriv til mig hvis jeg skal hjælpe dig med dine rygproblemer info@silkeborgmassage.dk.


Kropsholdning

Set fra siden, i optimal stilling, ligner din ryg et S. Optimal stilling er et lændesvej på 30 grader og en runding i den øverste del af ryggen på samme 30 grader. Når kroppen er i denne stilling har ryghvirvler størst mulig frihed til at bevæge sig og de stabiliserende rygmuskler har optimale arbejdsforhold. ved afvigning fra optimal kropsholdning opleves der en konstant træk på de ledbånd der ligger omkring rygsøjlen. Samtidig får de muskler der skal stabilisere ryggen markant dårligere arbejdsforhold. Det vil altså sige, er man uden for den optimale stilling vil der være større risiko for overbelastning og dermed en skade. 



To typiske problemstillinger 


Hold i ryggen/ hekseskud / facetledssyndrom

Også betegnet som segmental instabilitet, og er den absolut hyppigste problemstilling omkring ryggen. Den primære årsag til denne tilstand er manglende stabilitet omkring ryghvirvler. Fire punkter kan hjælpe til at skabe denne stabilitet: 

  • Optimal kropsholdning. En optimal kropsholdning giver optimale forhold for de stabiliserende ledbånd og muskler.
  • Korrekt funktion af din Core muskulatur. Når Core ikke fungerer korrekt, er der nedsat stabilitet omkring lænden.
  • Korrekt funktion af de muskler der ligger helt op af de enkelte ryghvirvler. Hvis de små muskler der ligge r tæt op af ryghvirvlerne ikke styrer ryghvirvlerne korrekt, vil der være nedsat stabilitet og risiko for at ryghvirvlerne bevæger sig skævt på hinanden.
  • Korrekt funktion af de muskelslynger, der spænder hen over overkroppen: Når du bevæger din krop, bruger du oftest flere dele på en gang. For at gøre dette mest effektivt bruger du flere muskler på en gang og i bestemte muskelkæder (f.eks. arbejder den store vingemuskel sammen med den store baldemuskel på den modsatte side af kroppen. Sammen skaber de stabilitet på kryds af ryggen). Når muskelslyngerne ikke fungerer korrekt, kan de ikke skabe samme stabilitet på tværs af kroppen, når du bevæger dig.


Discus degeneration og discusprolaps

Mellem hver af ryghvirvlerne ligger der en discus. En disci (discus i flertal) er opbygget af en elastisk bruskskive med en gelelignende kerne. De har en stødabsorberende funktion og øger bevægeligheden af ryggen. Med aldreren bliver discus mindre elastiske og aftager i tykkelse, hvilket gør at ryghvirvlerne bliver mere belastede, dette kaldes discus degeneration. Discus degeneration kan også opstå når discus ikke bliver næret ordentligt. Når discus bliver mindre bevægelige kan der ske det at kernen begynder at bryde igennem de indre lag i bruskskiven, hvis det sker er der opstået en discusprolaps. Symptomerne begynder når gelekernen er vandret så meget bagud, at den enten begynder at trykke på selve rygmarven eller nerverødderne. Afhængigt af hvor stor skaden er på discen inddeler man en discusprolaps i 3 kategorier.


  • Discus protrusion. Gelekernen er skubbet bagud mod rymarven eller nerverødderne, men alle lagene i bruskskiven er intakte.
  • Egentlig prolaps. Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne og dele af bruskskiven er brudt.
  • Fri prolaps. Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne og den er brudt helt igennem bruskskiven.


Symptomer


  • Forstyrrelser i de signaler nerven modtager fra armene eller benene. Kan give smerter i arme og ben, nedsat følsomhed på huden, nedsat temperatur følsomhed.
  • Forstyrrelser af de signaler som nerven sender ud til musklerne. Vil opleves som nedsat kraft i armene eller benene. Placeringen og intensiteten af ovenstående symptomer vil afhænge af hvilken discus skaden er i samt hvilken kategori discusprolapsen går under. 


Årsag


    • Optimal kropsholdning. Når kropsholdningen er optimal, er vægten ligeligt fordelt på alle discos størstedelen af tiden. Hos de fleste med discusprolaps vil man se, at lænden er blevet for flad. Når lænden bliver flad skubbes kernen nemlig bagud, hvor den begynder at trykke på ringen i discen. Har man holdningsmæssigt set en flad lænd vil kernen derfor presse på ringen størstedelen af tiden. Desuden vil presset på ringen blive langt større, når man bevæger sig og f.eks. løfter ting, hvis lænden allerede er flad, hvilket øger risikoen for en discusprolaps.
    • Korrekt funktion af din Core muskulatur: Din Core skal sørge for, at dine ryghvirvler bliver holdt stabilt i forhold til hinanden, når du bevæger dig. Hvis dine ryghvirvler bevæger sig skævt i forhold til hinanden (især når du løfter ting), ændres presset på ringen voldsomt, hvilket kan medvirke til at ringens forskellige lag kan briste.
    • Optimal næring af din disc: Discen består primært af væske og fibre. I modsætning til mange andre strukturer indeholder discen ikke blodkar. Den er derfor nødt til at få næringsstoffer på en anden måde. Dette gør discen på samme måde som en svamp, hvor der pumpes noget væske ud med affaldsstoffer, når discen presses sammen (sker i løbet af dagen og ved belastning), og suges væske med næringsstoffer ind, når discen udvider sig (sker i løbet af natten eller når du hviler dig). Det er derfor super vigtigt, at man er aktiv i løbet af dagen da dette hjælper med til at forbedre pumpebevægelsen. Er man i en situation hvor man sidder ned mange timer om dagen, har man derfor øget risiko for at få en discusprolaps, og det kan derfor godt betale sig at rejse sig ofte og få bevæget kroppen igennem.
    • Vedligeholdelse af optimal væskebalance: Det absolut vigtigste for din krop er, at sikre at alle dine organer og din hjerne fungerer optimalt. Din væskebalance har stor betydning for funktionen af dine organer. Hvis du er dehydreret, vil kroppen derfor begynde at lede efter væske andre steder i kroppen. Dette betyder, at din krop bl.a. begynder at trække væske væk fra discen. Når det sker, bliver ringen mindre fleksibel og lettere at bryde igennem for gelekernen. Optimal væskebalance er derfor ekstremt vigtigt i forbindelse med at undgå en discusprolaps, og for at heling af discen kan ske så hurtigt som muligt.



    Gode råd ved discosprolaps

    • Moderat aktivitet - Hold dig aktiv, uden at udføre vilde vægtbærende bevægelser og overanstrengelser, løb, hop og lignende frarådes.
    • Skift arbejdsstillinger - Hvis du har meget stillesiddende arbejde, så benyt hævesænke bord flittigt og hold pauser fra at sidde stille.
    • God kropsholdning - Tænk på din rygsøjle som et S.
    • Kost kan lindre smerter fra discosprolaps - Hold dig fra madvarer der er hårde for maven og mad der gør dig oppustet eller forstoppet.
    • Øg din bevægelighed - Lav øvelser for smidighed og udstrækning. Lette øvelser for ryg og lænd kan også gavne dig.