Akupunktur

Akupunktur

Jeg lover ikke mirakler. Jeg kan ikke helbrede dig – men jeg kan arbejde målrettet med dine hverdagsgener. Min tilgang til akupunktur har fokus på bevægelse, afspænding og mindre smerte i hverdagen. Behandlingen tager udgangspunkt i de problematikker, jeg oftest møder, og sættes ind, hvor muskler, nerver, bindevæv og led giver dig udfordringer.

Akupunktur

Hvad kan akupunktur hjælpe med?

Jeg kombinerer traditionel akupunktur med dry needling for at målrette behandlingen bedst muligt til dine gener.

  • Dry needling arbejder direkte i spændte og overbelastede muskler.

  • Akupunktur understøtter kroppens egen regulering, afspænding og restitution.

  • Cupping kan med fordel kombineres for yderligere at løsne spændinger og stimulere blodcirkulationen.

Sammen kan metoderne være effektive ved bl.a.:

  • Muskelspændinger

  • Overbelastning og sportsskader

  • Hovedpine

  • Smerter fra muskler, nerver, bindevæv og stive led

Akupunktur hjælper med at dæmpe spændinger, stimulere kroppens egne regulerende mekanismer og støtte kroppens restitution, så du får bedre bevægelighed og færre smerter i hverdagen.

Book tid
5Petalpics Acupuncture 5126777 1280

Akupunktur

Fokus på funktion i hverdagen

Mit mål er ikke kun smertelindring her og nu, men at støtte kroppen i at fungere bedre over tid. Målet er:

  • Bedre bevægelighed

  • Mindre spænding

  • Færre smerter i hverdagen

Hver behandling tilpasses dig og dine symptomer. Jeg arbejder med respekt for kroppens signaler og med forståelsen af, at varige forbedringer ofte sker gradvist.

Akupunktur er et effektivt redskab, når det bruges målrettet og med fokus på din krops bevægelse og velvære.

Nakke

Akupunktur

Hvad skal du være opmærksom på ved akupunktur

Din sikkerhed og komfort er vigtig, og derfor tilpasses akupunkturbehandlingen altid til dig og dine behov.

Jeg vurderer altid nøje, hvilke metoder og punkter der er sikre og mest effektive for dig, så behandlingen bliver både tryg og målrettet dine gener.

Hvornår behandlingen ikke anbefales

Der er nogle situationer, hvor akupunktur ikke bør udføres:

  • Infektioner eller betændelse i huden

  • Åbne sår eller hudskader i området

  • Akut feber eller alvorlig sygdom

  • Uafklarede akutte medicinske tilstande

  • Områder med tumorer (medmindre læge har godkendt det)

Hvornår vi skal være ekstra forsigtige

I visse tilfælde kræver behandlingen særlig omtanke:

  • Graviditet (nogle punkter må ikke anvendes)

  • Blødningsforstyrrelser eller hvis du tager blodfortyndende medicin

  • Svær nålefobi

  • Epilepsi

  • Diabetes med nedsat følesans

  • Hvis du er meget svækket eller udmattet

  • Pacemaker (ved brug af elektroakupunktur)

Koreanmedicine Kwellness 9937695 1280
Udviklet af attityde.dk